Pensionsopsparing – Part 2: Investering af pensionsopsparing ved Nordnet

Pensionsopsparing – Part 2: Investering af pensionsopsparing ved Nordnet

Part 2 om pensionsopsparing handler om investering. Jeg fortæller helt konkret, hvordan jeg har valgt at investere min pensionsopsparing.

Missede du den første del af pensionsserien?

Læs: Pensionsopsparing – Part 1: Vanvittige omkostninger

Hvad har lavest omkostninger?

Mine investeringer for frie midler er indtil videre blevet investeret efter strategien fra JL Collins. Den handler i korte træk om at investere i brede, passive indeksfonde med lave omkostninger. Den strategi har jeg valgt at tage med videre til investeringen af min pensionsopsparing.

I min research faldt jeg over de 4 superfonde fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. De har alle en ÅOP på 0 %. Det vil sige, at de har administrationsomkostninger på 0 kr., og at Nordnet egentlig ikke tjener penge på dem. Det lyder jo helt ideelt, men der er dog nogle ulemper ved dem.

Superfondene følger de lokale markeder fra de 4 lande, så jeg er ikke særlig bredt eksponeret. Så er Skandinavien gået helt nedenom og hjem når jeg når pensionsalderen, så ser det ikke godt ud for min pensionsopsparing.

Endnu en problemstilling er de skøre skatteregler i Danmark. Superfonden i Danmark er stadig gratis, men skattereglerne vil påvirke mit afkast negativt. Læs hele beretningen på Nordnets blog her.

Derfor har jeg valgt ikke at inkludere den danske og har derfor kun de norske, svenske og finske superfonde. Jeg har fordelt hele min pensionsopsparing ligeligt mellem de 3 superfonde.

Samlet set er jeg gået en smule på kompromis med investeringen af min pensionsopsparing. Jeg er ikke så bredt eksponeret, som jeg kunne ønske mig. Tilgengæld er der virkelig optimeret på omkostningerne. Det betyder rigtig meget over en årække på ca. 43 år.

Jeg fik hjælp fra hele FIREdanmark

Jeg spurgte om hjælp inde i FIREdanmark Facebook gruppen og modtog mange fine svar.

Du kan se hele samtalen her.

Jeg endte faktisk med at tage en variant af den mest populære løsning der blev foreslået.

Du er ikke alene derude. Jeg og mange andre byder i gruppen gerne ind med konkrete råd eller inspiration til at optimere din rejse mod økonomisk uafhængighed.

Skriv en kommentar