Min største take-away fra FIRE bevægelsen

Jeg har lært rigtig meget om penge, forbrug og investering efter jeg er begyndt at interessere mig for økonomisk uafhængighed, men det er faktisk noget helt andet jeg vil nævne som den største lærdom.

Det har faktisk intet med penge at gøre!

Økonomisk frihed

Bevidsthed er nøgleordet

Bevidsthed handler for mig om at jeg ikke bare drifter derudaf i livet uden retning.

Når jeg går med tanker om økonomisk uafhængighed, så kræver det en klar strategi og en plan der skal følges for at det kan komme indenfor rækkevide. Planen handler om at blive økonomisk fri, men den økonomiske frihed er kun et redskab til at kunne leve 100 % på den måde jeg gerne vil.

For at formulere de planer kræver det at jeg tænker på mit liv nu, og på hvordan jeg gerne vil have at det skal se ud i fremtiden. Allerede ved at lave de planer er jeg blevet mere bevidst.

Bevidst om det liv jeg gerne vil leve, og den person jeg gerne vil være.

Det startede med økonomien..

Økonomisk har jeg rykker mig rigtig meget siden jeg opdagede ChooseFI og hele FIRE community’et for ca. et halvt år siden.

Jeg har bl.a.

  • Åbnet en aktieinvesteringskonto
  • Åbnet en crowlendingkonto
  • Lavet og holdt et præcist budget
  • Skruet ned for forbruget
  • Minimeret/solgt nogle ejendele

Men hvad der startede som udelukkende et økonomisk projekt er begyndt at spilde over i mange andre aspekter af mit liv. Ved at tænke så meget over hvordan jeg kan forbedre min økonomiske situation, er jeg også begyndt at tænke over, hvordan jeg kan forbedre andre vigtige aspekter i mit liv.

Jeg vil fx ligesom de fleste andre gerne leve et langt og sundt liv, hvor jeg er fysisk og mental rask langt op i alderen. Handlingen deraf er at jeg er begyndt at strække mere ud, lave nogle yoga øvelser og generelt skruet op for cardio øvelserne. Samtidig har jeg endelig lagt mine dårlige weekendryger tendenser i graven.

Det naturlige skridt derfra er at kigge på ens kost. Kan den forbedres, så den giver mere mening fra et sundhedsmæssigt og økonomisk synspunkt?

Og derfra bliver kuglen ved at rulle videre til fx læring, relationer, hobbyer, karriere, rejser og alt det andet jeg har i mit liv.

Det handler altså om at træffe bevidste valg i det daglige.

Det hele kommer ikke på en dag for mig, men jeg prøver altid i det daglige at styre skibet i den rigtige retning.

Lær mere om FIRE her: Den ultimative introduktion til FIRE

Sådan kan du komme i gang!

Vil du i gang med at træffe flere bevidste valg i dit liv, så skal du gøre det klart for dig selv, hvad der er det vigtigste i din tilværelse. Det lyder simpelt, men er det langtfra.

Et eksempel fra bogen ”The 7 habits of highly effective people”.

Forestil dig du er til en begravelse. Der er mødt mange mennesker op og folk er i sørg. Da du kommer op til den åbne kiste, ser du at det er dig selv i kisten. Det er din begravelse.

Der skal til at være taler. Hvad vil du gerne høre fra din:

Familie:

Arbejde:

Venner:

Organisation/netværk:

Skriv bare dine svar ned for dig selv.

Ved at lave denne øvelse, så tvinger du dig selv til at tænke på de store og små ting du gerne vil udrette med din tid på jorden. Hvad er fx det vigtigste din familie eller venner har at sige om dig.

Under familie kunne det fx være en kone der taler. “Han var den bedste far i verden og havde altid tid til at være der for vores børn. Han havde energi og fokus til altid at få os til at føle os værdsatte og elsket.”

Det harmonerer fx ikke specielt godt med at have et super stresset arbejde, da det så er svært at være tilstede, både fysisk og mentalt.

Vil du vide mere om at blive økonomisk fri og træffe bevidste valg?

Tilslut dig frihedsjægerne!

Få 4 action-steps til at starte din rejse mod at blive økonomisk uafhængig

* indicates required



Skriv en kommentar