Hvad er din reelle timeløn?

Hvad er din reelle timeløn?

Har du før regnet din timeløn ud? Så er du ligesom de fleste andre danskere.

Har du før regnet din timeløn ud, efter du har tilføjet den reelle tid og de udgifter du har i forbindelse med dit job? Så er du en af meget få danskere.

Din reelle timeløn er langt lavere end du lige går og regner med.

Den almindelige måde at udregne din timeløn

Alle kender nok denne metode og har brugt den før, det har jeg også gjort tidligere. Metoden går i alt sin enkelthed ud på at man tager hele sin løn og dividerer den med sit faste time antal. Det kunne fx se sådan her ud:

30.000 kr. + 3.000 kr. i pension pr. måned = 33.000 kr.

Divideret med

37 timer x 4 uger = 148 arbejdstimer om måneden

33.000/148 = 222,97 kr. i timen.

(Dine 6 ugers ferie er ikke regnet med i nogle af eksemplerne)

Den rigtige måde at udregne din timeløn

Vil du regne din helt reelle timeløn ud, skal du tilføje ALLE omkostninger og ALLE timer du bruger i forbindelse med dit job. Her er nogle eksempler på tid og omkostninger de fleste har i forbindelse med deres job:

Omkostninger:

  • Transport omkostninger – fx bil, bus, mv – (bliver lidt modregnet med kørselsfradrag)
  • Tøj du køber til dit arbejde
  • Skat
  • Mad på arbejde
  • Kaffe du køber på vej til arbejde
  • Jobrelateret sygdom
  • Andre relaterede omkostninger

Tid:

  • Tid du bruger til forberedelse til arbejde
  • Tid du arbejder efter en almindelig arbejdsdag fx mails
  • Tid i transport til og fra arbejde
  • Tid du bruger på at skulle slappe af/afstresse efter arbejde
  • Shopping du laver for at få det bedre omkring dit job
  • Alle andre relaterede timer du bruger i forbindelse med dit arbejde

Det får regnestykket til at se væsentligt anderledes ud. (I eksemplet tages der udgangspunkt i en arbejdsmåned med 20 arbejdsdage med 37 timer om ugen)

Tid pr. måned Kr.pr. måned Timeløn
Før justering 148 timer + 33.000 kr. 222,97 kr.
Tilføjelser
Transport 45 min 1 vej = 30 timer 3 zoners buskort = 625 kr.
Arbejdstøj 1 time 3600 pr. år = 300 kr. pr. måned
Mad på arbejde 10 timer Madordning = 500 kr.
Kaffe på vej til arbejde 25 kr. pr. dag = 500 kr.
Afstresse efter arbejde 20 timer
Jobrelateret sygdom 1 time 200 kr.
Skat 10.000 kr.
Tid du arbejder efter arbejde 10 timer
Tid du bruger på forberedelse til arbejde 10 timer
Efter justering 230 timer + 20.875 kr. 90,76 kr.

I eksemplet falder timelønnen fra 222,97 kr. til 90,76 kr. Lønnen udgør altså kun 40,71 % af den originale timeløn.

Din situation afviger sikkert meget fra overstående eksempel. Det kan dog være i begge retninger.

Indsæt tallene fra din egen virkelighed og regn din reelle timeløn ud.

(I den originale bog om emnet regnes også escape underholdning, ferier man holder for at slippe væk fra arbejdet og shopping man fortjener fordi man arbejder så hårdt. Der kan argumenteres for og imod hvad der skal med i det reelle regnestykke.)

Hvad bytter du din tid for?

Nu ved du, hvad du reelt tjener i timen på dit arbejde. Og hvad kan du så bruge det til, tænker du måske..

Du kan regne ud, hvad du præcist afgiver af din tid for at få råd til dit forbrug.

Eksempel 1 – En pakke cigaretter koster 45 kr.

Reel timeløn 90 kr.

Du sælger altså 30 minutter af dit liv for at få råd til 20 kondistænger.

Eksempel 2 – leasing af bil til 4.000 kr. (inkl. Benzin, forsikring, afgifter, mv)

Reel timeløn 90 kr.

4.000 kr. repræsenterer i dette tilfælde ca. 44,5 timer. Det er den første hele arbejdsuge + den første hele arbejdsdag i næste uge, du arbejder udelukkende for at betale din bil.

Det er 30% af dit arbejde der går til at betale din bil!

(Fortsætter under billedet)

Timeløn

Tid er din mest dyrebare ressource

Alle mennesker i verden har det til fælles, at deres tid her på jorden er begrænset. Tid er altså en begrænset ressource og man kan aldrig få den tid tilbage man har brugt.

Penge er ikke en begrænset ressource, men vi har lige slået fast, at du sælger din dyrebare tid for at betale dit forbrug.

Konklusion: Brug kun penge på noget der virkelig tilføjer værdi til dit liv!  

Inspirationen til dette indlæg kommer fra bogen ”Your money or your life” af Vicky Robin og Joe Dominguez. Det er en bog at alle med interesse for økonomisk uafhængighed burde læse.

Er du helt ny til FIRE? Læs blogindlægget: Den Ultimative Introduktion Til Finansiel Frihed

 

 Vil du prioritere din tid højere?

Tilslut dig frihedsjægerne!

Få 4 action-steps til at starte din rejse mod at blive økonomisk uafhængig

* indicates required



Skriv en kommentar