Hvad betyder opsparingsrate?

Din opsparingsrate er en af de vigtigste målestokke for, hvornår du kan kalde dig selv økonomisk uafhængig. Opsparingraten fortælle i sin enkelthed hvor mange procent af din disponible indkomst du opsparer hver måned/år.

(Disponibel indkomst – forbrug) / (disponibel indkomst) x 100 = Din opsparingsrate

Eksempel på udregning af opsparingsrate

Du tager 18.000 kr hjem hver måned efter skat, og du bruger 10.000 kr på alle dine månedlige omkostninger.

(18.000 kr – 10.000 kr) / (18.000 kr) x 100 = 44,44 % i opsparingsrate

Hvorfor er opsparingsraten så vigtig?

Opsparingsraten er så essentiel fordi den i al sin enkeltehed giver dig et overblik over hvor lang tid du skal bruge på at blive økonomisk uafhængig.

Bruger du fx 100% af din indkomst hvert år, så vil du først kunne gå på pension, når du rammer den almindelige pensionsalder, også skal du leve af folkepensionen. (Hvis den er der til den tid)

Lever du på en eller anden måde af 0% af din indkomst, er du allerede økonomisk uafhængig.

Spektrummet midt imellem er hvor de fleste danskere ligger.

Den amerikanske blogger Mr Money Mustace har skrevet en uhyggelig populær artikel kaldet ”The Shockingly simple math behind early retirement”. I den artikel forklarer han helt simpelt hvor mange år det tager at nå økonomisk uafhængighed baseret på din opsparingsrate.

Sparer du fx 50% af din indkomst op, så kan du ifølge beregningen gå på pension om 17 år fra nu af.

Starter du som 30-årig, så vil du altså kunne kalde dig økonomisk uafhængig i en alder af bare 47 år. Om du fortsætter med at arbejde eller ej vil så være dit helt eget valg til den tid.

Vil du øge din opsparingsrate?

Læs: Budget: Nødvendige udgifter VS Unødvendige udgifter

Læs: 13 simple tips til at spare penge!

Start din vej mod økonomisk uafhængighed med frihedsjægerne!

Tilslut dig frihedsjægerne!

Få 4 action-steps til at starte din rejse mod at blive økonomisk uafhængig

* indicates required